Wednesday, April 18, 2007

Tilridning af Amadeus


Nu har jeg fået tilredet min hest. Det er gået utrolig godt. Jeg startede med at longere ham hver 2. dag i 2 uger. Her lærte han kommandoerne for skridt, trav, galop og parer (stop). At arbejde med hesten fra jorden, giver den fordel at jeg kan bruge kommandoerne da jeg kom op og skulle til at ride på ham.
2. uge kom jeg op på ryggen af ham, først bare at hænge over ham og derefter helt op uden problemer. Masser af ros når hesten gør det rigtigt og godt. Ikke nogen straf når den gør noget forkert. Højst et udråb i form af ØØØVVV og så hurtigt få den til at gøre det rigtige og så stor ros.
Det er et tålmodigheds arbejde som er meget spændende og gør man det rigtigt får man en rigtig god hest ud af det.