Sunday, October 30, 2005

BLOGGERMØDE - BØRNEKULTUR OG LEGEKULTUR PÅ NETTET


Hej :-)
Her kommer mine overvejelser omkring de 3 børne kultur typer på nettet udfra Flemming Mouritsens artikel om børne kultur og legekultur hvor jeg har forsøgt at holde fokus på nettet. Jeg har forsøgt at lave en inddeling med links til forskellige sider jeg har fundet til hver kulturgruppe.

Kultur for børn

Kultur til børn er i Danmark traditionelt en stor dannelsesorienteret kvalitets kultur for børn produceret af voksne udfra velovervejde pædagogiske overvejelser. Det kan være børnelitteratur, teater, film, musik og Børne tv. Danmark radio har i mange år produceret børnetv i høj kvalitet - eksempelvis Bamse og Kylling. Den anden vinkel på kultur for børn er den mere underholdningspræget udfra markesøkonomi eks. Disney film(ikke fordi bamse og kylling ikke er underholdende)

Men fælles for begge er, at børn her er passive modtagere uden selv at være aktive i processen. Eksempler for denne kultur gruppe på nettet er bl.a. http://www.dotbot.dk/ børnebibliotek på nettet som kan underholde børn ( men Hmmm, er det nu helt rigtig at børn ikke selv er aktive i processen, ikke helt synes jeg - de bruger computeren, klikker rundt og vælger selv !!) Men en sikker vinder på ren underholdning må være computer spil som jeg mener kan sammenlignes med en blanding af både teater, fortællinger og musik.






Kultur med børn:

Denne kulturgruppe er børn og voksne der samarbejder om et produkt. Det kunne være et fælles arbejde med at holde sporteklubbens hjemmeside. Eller som følgende link til børneavisenhttp://www.boerneavisen.dk/ , En side hvor både børn og voksne bidrager til indholdet. Ofte vil man dog finde at der bag voksendelen på sådanne sider også er økonomiske hensyn i form at ønskes om at sælge et produkt, som tilfældes på http://www.tacky.dk/ der er en side hvor børn og unge kan skrive om skateboard og læse omkring nye konkurencer, chatte med andre osv. Men samtidig er der en række anoncører på siden hvis ønske bl.a. er, at sælge vare til disse unge.

De eksempler jeg har valgt at medtage kan man sige, ikke er traditionelle som eks. sport, musik og teater i samarbejde med voksne er. Men jeg mener det er en del af børnekulturen på nettet som børn møder og beskæftiger sig med. Dette behøver ikke at være dårligt, dog mener jeg det er en god ide at forældre eller andre taler med børn om, at de skal huske at være kritiske i deres vej rundt på nettet. Dette er også omtalt på flg. side http://www.jytteshytte.dk/safety.asp?categorytxt=Sikkerhed+p%E5+nettet




Børns Egenkultur:

Til denne kategori - børns egen selvstændige produktion af kultur mener jeg hjemmesider tilhører. Men kun i de tilfælde hvor børn selv har lavet deres hjemmesider. Børn bruger eksempelvis en hjemmeside til at vise deres interesser, eksempelvis sport, computerspil eller lignende og herigennem chatte og kommunikere med deres venner eller andre unge der har samme interesse. Følgende link viser nogle unge fyre der har lavet en hjemmeside omkring deres interesse - Skateboard. De bruger computeren til at vise deres færdigheder så man kan sige at deres leg og interesse bliver synliggjort via computeren. De har selv lavet hjemmesiden ved jeg ( da jeg er mor til Max og Alex) Hjemmesiden kan ses på flg. adresse: http://www.skate-board.dk

En anden vinkel på børns egen kultur, kunne være som jeg tidligere har skrevet, digte og noveller skrevet af børn. At skrive digte er, som jeg ser det, at vise en del af sig selv og sine følelser. Jeg mener det er en interessant del af børne kulturen på nettet. Jeg mener den kan bidrage til, at andre børn får en bedre forståelse for deres følelser af eksempelvis usikkerhed og ensomhed, hvis de læser et digt om netop dette emne. Jeg vil endnu en gang linke til Anne Mette Elneff der har publiceres sine digte og noveller på Fyldepennen: http://www.fyldepennen.dk/forfatter/?id=974

Børnkultur på nettet er i høj grad også børns daglige brug af mail og diverse chatrum sammen med deres venner eller blot andre unge. Det er blevet en naturlig måde at være social på som ikke kræver fysisk tilstedeværelse. En ny børnekultur og omgangsform - en anden måde at lege på - som er meget forskellig fra legekulturen i min barndom.

En ting jeg dog har tænkt meget på i den forbindelse er, at jeg faktisk tror nutidens børn er mere åbne. I min barndom var det almindeligt at man holdt sammen 2-3 stykker. Det jeg oplever hos nutidens unge er at det sociale netværk via computeren er stort. Computerspil eksempelvis World og Warcraft, er et rolle spil hvor man spiller sammen med mange andre unge. Både kendte fra skolen men også nogen man møder via chatfunktionen i spillet.

Disse ovennævnte eksempler har jeg valgt at fremhæve da jeg mener de repræsentere dels børns legekultur på nettet, samt deres måde at bruge mediet på som redskab til at udtrykke sig på eller til at indgå i fællesskaber med andre.

Til sidst skal lige nævnes at de små billeder er fundet på: multimedieklip office online som er tilladte at downloade.

Mange hilsner

Dorte Sophie

Thursday, October 20, 2005

Opgave 2, Fortælling med Animation og Stop Motion


Til løsning af opgave 2 har jeg haft min søn på 8 år til at hjælpe mig. Jeg fortalte Andreas at jeg skulle lave en slags lille film med en eller anden ting der skulle ændre sig undervejs.

Vi kiggede først på nogle vilde dyr jeg havde en ide om skulle spise noget. Men så fandt Andreas hans store haj og så havde vi ideen om at hajen skulle spise krokodillen.

Sammen lavede vi billede baggrunden. Bølgepap hvorpå vi klistede blåt vand, vi klippede planter ud i grønt papir og lavde en smart fisk. Til sidst lavede vi havbunden af sandpapir hvorpå vi lagde skaller så det blev rigtig flot. Da billederne skulle tages "snød" vi med tynd tråd og en skjult pind inde under krokodillens mave. Jeg styrede dyrene og Andreas trykkede på kameraet som vi havde stående fast på en lille forhøjning. Jeg lavede selv behandlingen af billederne, bla. at resize dem og lave selve annimationen i Barbarosa. Da Andreas så det færdige resultat synes han det var rigtig flot og sagde : "det er blevet til en haj film" :-)
Det har været en supersjov opgave at løse sammen og især se hvor meget Andreas gik op i det, det virker meget smittende og og puster liv i kreativiteten.

Mange hilsner

Dorte og Andreas

Sunday, October 16, 2005

Mishandling af billeder

Hej Helen
Kan du kende dit billede?




Jeg synes det er pænest i Oil paint udgaven.

Men nok alligevel kønnest i naturudgaven hvor der jo også er duft med. :-)

Halloween Hygge - Gif annimation













Hej jeg er en græskarmand :-)
Hvem siger uhygge og fredag den 13' ende

Arbejdsmetode og overvejelser omkring digte og brugen af computere

Hvorfor skriver man egentlig digte.?? Jeg har været rundt på nettet og læse mange forskellige. Nogen fatter man ikke meget af, fra andre lidt mere, og fra nogen fik jeg oplevelsen af, at det beskrev mine egne følelser. Digte handler om følelser. Følelser digteren gerne vil dele med andre – eller selv finde fred med, ved at skrive dem ned. At skrive digte er både for professionelle og amatører. Holder man af Dan Turell og hans digte, har han eksempelvis udgivet over 3000 sider digte i bogform. Det var da imponerende tænkte jeg, da jeg ved søgning på digte faldt over en side med beskrivelse af hans digte på nettet: http://www.borgen.dk/titler/udv_digte_turell.htm
Derudover er der sider hvor amatører kan publicere deres digte. Et eksempel herpå er: http://www.fyldepennen.dk/ der indeholder både digte, noveller, romaner og andre genre.

En søgning på digte skrevet af børn gav flere resultater hvoraf jeg vil lægge links til nogle af forfatterne:
http://www.fyldepennen.dk/forfatter/?id=1310
http://www.fyldepennen.dk/forfatter/?id=1123
http://www.fyldepennen.dk/forfatter/?id=1316
http://www.fyldepennen.dk/forfatter/?id=878
http://www.fyldepennen.dk/forfatter/?id=974

Hvoraf jeg især lagde mærke til den sidste forfatter der har skrevet mange digte.

Med hensyn til at være kulturbærer vil jeg i mit arbejde som kommende pædagog overveje brugen af computer. Tekster man som pædagog kunne introducere til børn kunne være digte om kærlighed, sex, usikkerhed og andre temaer der i perioder fylder meget i børn liv - det må selvfølgelig aldrig stå alene men bruges som et supplement i det pædagogiske arbejde.

Derudover er kultur jo også at lade børn bruge computeren til at lave kunst, billedbehandling osv, på linie med skolens formning eller sløjd, eller til at finde inspiration til opgaver m.m. Jeg mener computere skal være tilgængelig for børn og unge på linie med modelervoks og legoklodser. Grunden til dette er, at det efter min mening er nødvendigt at lære at anvende en computer, da det i fremtiden vil være en naturlig del af arbejdslivet, samt ikke mindst som middel til at opretholde og udbygge sociale netværk.

Jeg var i praktik på et døgnopholdssted med børn indtil 15 år. Der sidder jeg lige nu og tænker på, at det ville være en rigtig god ide at lave et temaprojekt omkring børns digte på netop denne døgninstitution. Både at læse dem, men også opfordre børnene til at forsøge at skrive deres egne digte. Det ville helt sikkert fange deres interesse lettere hvis det var i stil med det vi lige nu laver her på multimedie grenvalg. På mit praktik sted var der ikke adgang til computer. Hvis børn ikke har adgang til en computer hjemme, i skolen eller andre steder ser jeg det som et stort problem, da børnene efter min mening vil halte langt bagefter andre børn på dette område. Derudover vil de ikke have adgang til den informationsmængde der efterhånden ligger på nettet. Computeren kan efter min mening for mange grupper af børn, være en stor hjælp til at bibeholde eller udbygge deres sociale netværk på samt at finde ligestillede på nettet.

Jeg har lavet en ny løsning af opgave 1, da jeg ikke længere var glad for den gamle. Jeg har taget billeder og behandlet dem i paint net på forskellig vis, for at illustrere mit digt omkring edderkoppens dagligdag.

Mange hilsner

Dorte Sophie

Opgave 1 fortælling med tekst og billeder







Lille edderkop gå nu hjem
Klokken er nu næsten fem









Du må spinde dig et spind
Så du får aftensmaden hjem







Laver du et med huller i
flyver insekterne blot forbi








Laver du et med klister på
Ak ja insektet - dø det må